New Year, New Me, Know me

New Year, New Me, Know me

New Year, New Me, Know Me

Vi kender nok alle udsagnet New Year, New Me. Men måske handler det nye års begyndelse ikke om at reinvent yourself, men i stedet at genfinde sig selv - Know yourself.

Nytår er for mange en tid til at reflektere over året der er gået og sætte mål for det nye.
I et forsøg på at blive sin bedste udgave af sig selv, bliver nytåret ofte brugt til at sætte mål med hensigt om at opfinde et New Me. Gode mål og nye vaner er rigtig godt til at skabe et bedre liv, der gør det muligt at udleve sine drømme. Problemet er, at de ofte bliver for overambitiøse og urealistiske og efter kort tid mislykkes, hvilket blot giver en dårlig oplevelse - lige modsat af det egentlige formål.  

Jeg valgte derfor at bruge tiden lidt anderledes - tid til at reflektere og finde ind til mine kerneværdier og herved skabe nye visioner og begejstring for det nye år. Jeg vil i dette blogopslag dele lidt af mine tanker, refleksioner og metoder så du kan gøre det samme, hvis du føler dig inspireret. 

 

Gør reflektioner hyggelig - ikke en pligt 

Mine refleksioner for året der er gået har været drevet af forskellige spørgsmål: Hvad har jeg oplevet i foregående år, der har været med til at definere mine værdier? Hvilke oplevelser har været med til at tydeliggøre, hvem jeg er, hvad jeg er passioneret omkring, hvad jeg er god til og hvad er mine særlige egenskaber?

Det var vigtigt for mig at denne refleksion ikke blev en træls pligt - at jeg ikke skulle føle mig tvunget til at tænke stort bare fordi vi nu startede en ny kalender. Jeg ønskede at hygge mig med denne refleksion, så jeg tændte et par stearinlys og begyndte at kiggede i mine billeder, tænkte tilbage over de mindeværdige stunder jeg har oplevet igennem året og læste lidt i min dagbog. Det var for mig både hyggeligt, inspirerende og motiverende.

Som afslutning på min reflekterende stund, definere jeg 1 ord som kunne opsummere mit 2021. Ved at udvælge 1 til 3 ord som opsummerede alt det jeg gen-oplevede ved at reflektere over året, kan jeg med enkelte ord genfinde værdien.

 

Inspiration til det nye år - med afsæt i mig selv 

Denne refleksion over det foregående år inspirerede mig til at tænke over, hvordan jeg ønsker at leve endnu mere i overensstemmelse med mine grundværdier i det nye år. Jeg fandt frem til et ord som inspirerede mig og gav mig energi på nye oplevelser, nye udfordringer og at udleve mere af min passion.

Måske passer det nye du ønsker for 2022 ikke nødvendigvis med det du oplevede i 2021. Mit fokus for det forgående år og det nye år kan i hvert fald lyde meget kontrastfuldt: Mit fokus i 2021 var nærvær og for det nye år ønsker jeg at fokusere på at udforske - udforske oplevelser, muligheder og potentialer. Men for mig er de to ord ikke nødvendigvis en modsætning. Jeg ønsker at bringe min værdi om nærvær ind i det nye år og ind i min udforskning. Ligeledes er det vigtigt for mig at inddrage mine mere dybdegående kerneværdier og personlige egenskaber. Den jeg er som person har stor betydning for, hvem jeg ønsker at være og det jeg ønsker at opnå i det nye år. Jeg minder mig selv om, at jeg er passioneret, positiv og sansestærk, hvilket giver mig ny energi på at være endnu mere mig i det nye år. Det hjælper mig til at overkomme udfordringer. Eksempelvis er det at skrive et blogopslag grænseoverskridende for mig, men min passion og min lyst til at gøre en forskel, hvilket drives meget af min positivitet og sansestærke egenskab, giver mig energi og mod på at gøre det alligevel.

I stedet for strenge begrænsende nytårsfortsæt - som lad os være ærlig ofte kun holder dage eller uger - sidder jeg nu med inspirerende visioner og masser af energi, som jeg ved bringer mig tættere på mine drømme og mål - meget mere end en demotiverende forpligtende liste, som nytårsfortsæt desværre bliver for mange efter ganske kort tid.

 

Find dine egne kerneværdier og personlige egenskaber 

Så hvad betyder New Year for dig? New Me eller Know Me? Hvad er dine kerneværdier? Hvilke egenskaber er med til at skabe, hvem du er og de mål, drømme og visioner du har for det nye år?

Der findes mange reflekterende øvelser til at finde ind til sine kerneværdier, passion og egenskaber. Her kommer blot et par enkelte forslag:

  1. Tænk over minder, der skaber energi, glæde og indre lykke og definer, hvad der skaber den positive oplevelse. Hvornår har du en oplevelse af at være 100% dig selv?
  2. Finde en form for oversigt over forskellige personlige egenskaber og tilhørende værdier og mærk efter, hvilke du genkender dig selv i. Du kan eksempelvis kigge på denne side og de symbolske beskrivelser til hver egenskab. 
  3. Skrive til 3-5 nære personer og bede dem beskrive dig med 3 ord eller 3 sætninger. Mærk efter, hvilke ord der resonerer bedst med, hvordan du ser dig selv?
    Denne øvelse vil jeg gøre sammen med jer - jeg syntes det er spændende at forstå mine nærmestes syn på mig og lade mig inspirere heraf. Andres anerkendende ord kan nogle gange være det vi har brug for, for selv at kunne anerkende os selv.
    Netop som jeg poster dette blogopslag vil jeg skrive til nogle af mine nærmeste og så vil jeg dele min oplevelse og feedback på min Instagram.

 

Påmindelser til at nå dine mål og visioner  

Når du har fundet ind til dine kerneværdier, egenskaber og drømme for det nye år, er det en god ide at finde metoder til at minde sig selv om dem.

Visuelle påmindelser kan gøre en stor forskel i din hverdag og til at nå dine mål, visioner og drømme. Du kan eventuelt skrive dine nye indsigter på Post-it Notes rundt omkring i huset, skrive det på et papir du ligger ved din seng eller finde symboler du kan hænge op på væggen som en tydelig visuel påmindelse. Jeg har eksempelvis 3 egenskabsplakater på min væg i mit værelse som minder mig om mine styrker og min passion. Du kan se forskellige egenskabsplakater i linket her - måske du kan genkende dig selv.

 

Jeg håber at dette kan give dig inspiration, motivation og fornyet energi til at nyt år. Jeg vil meget gerne høre dine oplevelser så tag @amanda.ericon.art på instagram, så vil jeg meget gerne dele.

Her afslutningsvist vil jeg blot sige tusind tak for at læse mit allerførste blogopslag, det har været vildt spændende at skrive, en af de ting som er kommet ud af mine visioner for det nye år - jeg håber at det har været lige så inspirerende at læse.

De bedste hilser og tanker for et succesfuld og inspirerende nyt år.
Amanda Ericon Andersen
Founder af AEArt

  • Ambitiøs

    Normalpris Fra 27 kr
    Normalpris Udsalgspris Fra 27 kr
    Ambitiøs - AEArtAmbitiøs
  • Ambitiøs Malet

    Normalpris Fra 27 kr
    Normalpris Udsalgspris Fra 27 kr
    Ambitiøs Malet - AEArtAmbitiøs Malet
  • Bevidst

    Normalpris Fra 27 kr
    Normalpris Udsalgspris Fra 27 kr
    Bevidst - AEArtBevidst
  • Bevidst Malet

    Normalpris Fra 27 kr
    Normalpris Udsalgspris Fra 27 kr
    Bevidst Malet - AEArtBevidst Malet
  • Eventyrlysten

    Normalpris Fra 27 kr
    Normalpris Udsalgspris Fra 27 kr
    Eventyrlysten - AEArtEventyrlysten
  • Eventyrlysten Malet

    Normalpris Fra 50 kr
    Normalpris Udsalgspris Fra 50 kr
    Eventyrlysten Malet - AEArtEventyrlysten Malet
  • Heldet værdigt

    Normalpris Fra 27 kr
    Normalpris Udsalgspris Fra 27 kr
    Heldet værdigt - AEArtHeldet værdigt
  • Heldet værdigt Malet

    Normalpris Fra 27 kr
    Normalpris Udsalgspris Fra 27 kr
    Heldet værdigt Malet - AEArtHeldet værdigt Malet
  • Hjælpsom

    Normalpris Fra 27 kr
    Normalpris Udsalgspris Fra 27 kr
    Hjælpsom - AEArtHjælpsom
  • Iderig

    Normalpris Fra 27 kr
    Normalpris Udsalgspris Fra 27 kr
    Iderig - AEArtIderig
  • Kærlig

    Normalpris Fra 27 kr
    Normalpris Udsalgspris Fra 27 kr
    Kærlig - AEArtKærlig
  • Kærlig Malet

    Normalpris Fra 27 kr
    Normalpris Udsalgspris Fra 27 kr
    Kærlig Malet - AEArtKærlig Malet
1 af 12